Kalder alle julemænd!

Mine fingerspidser gør ondt. Har gnavet så meget i mine negle, at mine fingerspidser er helt ømme. Det er svært at være optimistisk og lade neglestumperne være, når man er uddannet i dansk og engelsk i et engelsktalende land. Oversat betyder det, at jeg ikke er kvalificeret til nogen jobs inden for undervisningsbranchen, for hvem ville have lyst til at blive undervist i engelsk med dansk accent, når man kan få den ægte vare. Men dette er ikke en overraskelse. Havde gennemskuet realiteterne, inden jeg tog hjemmefra, og realiteterne er, at jeg kommer til at få et job inden for rengøring, telemarketing eller som køkken hjælper – som alle de andre asiater.

Men først… Curriculum Vitae.

Bedre kendt som ”måske-skal-jeg-bare-opdigte-et-eller-andet-sejt-job-eller-en-blæret-egenskab-og-håbe-på-at-ingen-opdager-at-jeg-ikke-kan-finde-ud-af-det-cv”.

I Danmark plejer arbejdsgiverne at forvente en god beskrivelse af din måde at arbejde på. At fylde et par ”3-ting-der-gør-mig-unik” rubrikker eller at svare på spørgsmål såsom ”hvad er det ved gentagende lagerarbejde, du godt kan lide?” eller ”hvad er det, der gør dig til lige netop den kundeservicemedarbejder/sælger, som vi søger?” hører med til at søge job. At vende negative spørgsmål til positive svar, såsom: ”Jeg presser nogle gange mig selv rigtig meget – måske lidt for meget hi hi, fordi jeg virkelig gerne vil kunne udfylde min rolle som pakkeriassistent på bedst mulig måde. Ja, jeg vil mene, at det er en af mine negative sider”. Dette har jeg brugt op til flere gange i lille DK, og arbejdsgiverne lapper det altid i sig, som var det crack (for alle dem, der ikke kan modstå crack).

I Australien kunne de ikke være mere ligeglade med din arbejdsmoral, eller hvordan du ser dig selv i en arbejdssituation. Her er hobbier og fritidsinteresser i fokus og Gud nåde trøste den asociale taber, der bare gerne vil tjene til dagen og vejen. Det vil sige, at min personlighed nu har ændret sig fra at være ret introvert, lettere angst i nye situationer og generelt ikke bryder mig om, at fremmede mennesker træder ind i min intimsfære, til at være et nyt og forbedret jeg: Backpacker-typen. Med en livsindstilling og glæde så lys og så overvældende positiv, at jeg hviner i tænderne. Andre mennesker fascinerer mig, og jeg elsker at møde nye mennesker, der er lige så interessante og spændende som jeg selv. Jeg ville intet have imod at sove på Hostel i fugtig 16-personers unisex sovesal og dele på bad og formentlig også skadedyrsbefængt madras med ildelugtende rejsende fra hele verden. I LOVE IT! Jeg elsker naturen og føler mig kun rigtig vågen, når min dag er startet med en 10km løbetur i varmen (muligvis med mine 23kg lort på ryggen) eller en varm øl fra rygsækken. I LOVE IT! Begrænsninger – nej, ikke jeg. Privatliv og alenetid – hvorfor det? Når den næste spændende person eller begivenhed venter lige om hjørnet. Camping, snavs og eventyr – I LOVE IT! Og dette nye jeg har jeg selvfølgelig noteret i mit cv for at vise mine fremtidige arbejdsgivere, hvilket åbent og fantastisk væsen jeg i virkeligheden er.

Lad jobsøgningen begynde!

En af de største hjemmesider for denne slags hedder Gumtree, og er en blanding mellem Jobindex og Den Blå Avis, hvilket betyder, at du kan købe dig en vaskemaskine eller en hundehvalp samtidig med, at du søger efter et job, der skal betale for disse fantastiske fund. På samme tid kan du lægge en annonce op, hvor du lover massage med ”happy ending” for kun $50. Jeg læste en annonce i dag hvor en ung thailandsk pige lovede at gøre hele huset rent, købe ind og lave mad, og hvis dette ikke var tilstrækkeligt for den kræsne australier, så havde hun intet imod at fungere eller blive opfattet som en slags ”companion” – direkte citat. Hvilket ikke behøver yderligere forklaring. Og det er denne slags gå-på-mod og drive (eller desperation), jeg er oppe imod.

Gumtree er stedet hvor overkvalificerede – dog med ubrugelige evner og uddannelser – danskeres drømme går hen for at dø.

Alle vil have erfarne medarbejdere, hvilket betyder, at man ikke kan få sig et arbejde, når man ikke har erfaring. Men man får kun erfaring ved at få sig et arbejde. Hørte jeg nogen sige ”punkt 22”?? Heldigvis fandt jeg en annonce, der hed: ”Calling all Santas – no experience needed”. Direkte oversat betyder det, at jeg kan blive julemand i forskellige indkøbscentre, og at jeg slet ikke behøver at have erfaring inden for julemands-området. De kvalifikationer man dog skal opfylde er, at elske julestemning og være i et konstant godt og ”cheer-fuldt” humør (hvilket jeg jo nu besidder med mit nye backpacker-jeg). Man skal nyde at se glæden skinne frem i fremmede (og helt sikkert nullede) børns øjne, når de sætter sig på skødet af dig (nærhed og intimitet af den bedste slags), mens man overskudsagtigt kan sende udmattede forældre på grådens rand ”jeg-har-styr-på-det-blikket”, så de netop ikke behøver at hænge sig i en julestrømpe af bar stress.

Intet sted i annoncen står der, at man skal ligne the Julemand, hvilket er grunden til, at jeg forventer at blive ringet op snarest muligt med et jobtilbud på prøvebasis. Desuden tror jeg, at mange sukkeroverdoserede og krævende møgunger ender med at få stillet spørgsmålet: ”So, what yuu want fo clistmas?” af alle de asiatiske julemænd, der ligeledes føler sig kvalificerede til jobbet.

(Jobsøgningen fortsættes i næste nr.)